CO2, Biobrændsel og skjult landbrugsstøtte

Verden bliver varmere, og der er noget der tyder på, at mennesket er ansvarlig. Dette er omdrejningspunktet for den miljødebat, der i øjeblikket foregår.

Regeringen er tilsyneladende vendt på en tallerken og er nu stærke fortalere for et bedre miljø. Dette sker hånd i hånd med en række andre lande, bl.a. USA. En af de teknologier der satses mest på, er den såkaldte bio-ethanol og bio-diesel. Planter optager som bekendt CO2 under deres vækst, så hvis man kan bruge dem i brændstoftanken (i DK er det raps, der skal satses mest på), så ser det på papiret ud som om, at CO2-udslippet vil være neutralt. Pludselig har vi en situation, hvor det endelig ser ud som om, at landmænd - der ellers mest er kendt for gylleudslip og tremmekalve - kan bidrage til miljøforbedringer.

Spørgsmålet er nu, om det virkelig kan passe, at vestlige regeringer i samarbejde med landbrugsindustrien pludselig er blevet grønne?!

Først og fremmest er der det etiske spørgsmål, at man i en verden, hvor over en milliard mennesker sulter, vælger at omlægge fødevareproduktion til brændstofproduktion. Senest har fx Hugo Chavez gået til angreb på dette med argumentet om, at en tankfuld bio-diesel kunne have brødfødt 7 mennesker. Jeg ved ikke, hvor han har disse tal fra, men det er da klart en relevant problemstilling som mange andre også har rejst.

Man kan selvfølgelig være hård og sige, at hvis vi forurener hele jorden, så vil endnu flere lide nød, og derfor må globale økologiske hensyn stå over regionale fødevareproblemer. Men så skal vi bevise, at biobrændsel virkelig er til gavn for miljøet.

Sagen er nemlig, at biobrændsel ikke er neutral i forhold til udledning af drivhusgasser. Ved at kigge snævert på CO2-problematikken (og glemme at bondemandens traktor også afgiver CO2) overser man nemlig, at der ved fx rapsdyrkning afgives en ganske betydelig mængde drivhusgasser i form af kvælstofforbindelser (bl.a. N2O). Dette opstår, fordi markerne som bekendt skal gødes (det lugtes tydeligt engang imellem!). Bruges der kunstgødning, så er fremstillingen af denne forbundet med så stor energiforbrug, at det alligevel kan være lige meget.

Konklusionen er klar - biobrændsel er kun neutral i forhold til udslip af drivhusgas, hvis man undlader at kigge på udslippet i forbindelse med produktionen af denne.

Men hvorfor hopper alverdens regeringer så med på denne vogn, hvis det miljømæssigt set alligevel er spildt? Svaret er, at formålene er nogle helt andre. For USA ligger der helt klart et perspektiv om, at man vil gøre sig mere uafhængig af de ustabile olieforsyninger fra Mellemøsten og Sydamerika. I Danmark er det helt klart en mulighed for at redde et skrantende landbrug, der ville kollapse, hvis ikke det var for den massive EU-støtte der bliver givet. Desuden er DK relativt langt med udviklingen af teknologien, og kan muligvis indkassere nogle eksportkroner på den måde.

Utroligt nok (eller skal man sige "business as usual"?!) er miljøet - som var udgangspunktet for det hele - blevet glemt.

Dyreetik

Endnu engang har medierne fået opsnuset kritisable dyretransporter, og hr og fru Danmark har fået aftenkaffen galt i halsen, da historierne om grise, der dør af kvælning eller drukner i egen urin, ruller hen over skærmen.
Det var heller ikke så lang tid siden, at forskellige netsider havde fundet frem til videoer af et modbydeligt blodbad, hvor mere eller mindre døde delfiner svømmede lemlæstede rundt i eget blod. Hurtigt blev der arrangeret elektronisk underskriftsindsamling, der skulle stoppe svineriet.

Engang imellem ruller disse historier - vi husker tydeligt kølledrabene på babysæler, hvalfangsterne (specielt Færøernes slagtning af grindehvaler), japanernes "skær finnerne af og kyl det levende kadaver tilbage"-metode på hajer, pelsning af levende hunde osv. osv....

Man bliver i dårligt humør. Tonen bliver skinger. Der skal handles.

Man bør selvfølgelig stille spørgsmålet, hvilken ret vi har til at blande os. Og i visse tilfælde vil udfaldet være modsat forventet. Selvfølgelig har grønlænderne ret til at dyrke en forsvarlig sælfangst. For slet ikke at tale om den hysteriske debat omkring halal-slagtning. Og jeg er bestemt ikke en af dem, der hævder, at kulturelle skikke og traditioner bør beskyttes for enhver pris. Den japanske fiskeflåde er fx et godt eksempel på noget, hvor jeg for en gangs skyld kunne se noget fornuftigt at sende danske ubåde efter, for de smadrer ikke bare eget nærmiljø, men hele verdenshave er truet.

Men spørgsmålet er, om ikke denne trang til forargelse skyldes en grundlæggende (ubevidst?) skyldfølelse. Sandheden er jo, at disse historier ikke bare er engangsforestillinger, men konkret dagligdags begivenheder. Den danske industriproduktion af kød foregår for stor dels vedkommende under forhold, der ville få selv den mest forhærdede til at blive vegetar. Set i denne sammenhæng kan det nærmest virke latterligt, at man kan hidse sig op over dyr, der lever et frit, naturligt liv, men hvor selve dødsøjeblikket virker ubehageligt på os, samtidig med at der rundt om hjørnet lever dyr, hvis hele livsforløb virker groteskt.

Men det er da godt, at hr og fru Danmark stadig kan forarges. Og ja, jeg skal nok skrive under mod Thailands produktion af kongerejer (det er sgu noget svineri). Men jeg ved også, at så længe den kraftigste reaktion på disse uhyrligheder er, at nu må politikerne træde i karakter - da er jeg meget glad for ikke at være en dansk industrigris, for så sker der ikke en skid!

Mere hæk

Har i øvrigt overvejet, hvorfor man venter med at klippe sin fascistiske ligusterhæk til om sommeren, hvor den som bekendt er fyldt med blade?! Hvorfor ikke møve en dejlig destruktiv hækkeklipper gennem skidtet nu, hvor grenene kan ses og der ikke er så meget at bære væk?

Vil undersøge nærmere, om der er en god forklaring og evt. vende tilbage med svar.

Så rykker vi igen...

Vinteren er nu endelig overstået, og i dag var årets første rigtige forårsagtige dag med solskin og fuglefløjt.

Politikhuset opruster på flere områder. En mistbænk, som jeg fik i julegave, er blevet taget i brug, og den skulle gerne i løbet af de kommende måneder spytte flere portioner krydderurter ud. De første chiliplanter er i gang, og mange nye venter på at følge efter. Køkkenhaven er overhældt med hestemøg, og jeg har planer om at udvide med hindbær og stikkelsbærbuske. Jo, der sker tig og sager.

På ølfronten er det ved at være tid for påskeøl. Personligt har jeg endnu ikke fundet en favorit på det område, da de fleste efter min smag er for sprittede. Men måske bliver det i år, hvor en given variant i genren vil falde i god jord.

Politisk har rydningen af ungdomshuset været en af de helt store begivenheder. Det bliver dog ikke på denne front, at jeg vil koncentrere mine skriverier. Derimod vil jeg rette blikket mod Sydamerika, nærmere bestemt Venezuela, hvor Præsident Hugo Chavez er i gang med sin såkaldte ”bolivariske revolution”. Læser man de borgerlige medier, er de fyldt med propaganda mod Chavez, der betegnes som udemokratisk, i ledtog med banditter som Irans præsident Ahmadinejad og en masse andet sludder. Mange af disse historier udspringer sjovt nok fra USA, hvor store aviser som fx New York Times kører store smædekampagner. Ser man bag denne propaganda, er der derimod en helt anden vinkel på den udvikling der er i gang i Venezuela. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er meget begejstret. Efterhånden som jeg studerede udviklingen af den bolivariske revolution, blev min umiddelbare skepsis langsomt vendt til både begejstring og fascination. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Venezuela har et potentiale til at blive en hjørnesten i socialismens historie. Tiden må vise om det sker.





Jeg vil løbende vende tilbage til Venezuela, og vil i mellemtiden rette opmærksomhed mod psuv.blogspot.com og handsoffvenezuela

Helte

En ny bog beskæftiger sig med emnet helte. Tesen er, at der i dag ikke er mange helte tilbage, og at unge mennesker i højere grad anser fx skuespillere og sportsfolk for helte, på trods af at et væsentligt incitament for disse er en klækkelig betaling.

Historien er fyldt med skikkelser, men kunne betegne som helte, men en vigtig pointe i denne sammenhæng er, om deres handlinger har inspireret større masser til handling, eller de i højere grad har pacifiseret dem.

Men hvem er hverdagens helte? Her er jeg ikke i tvivl! Forældre imod nedskæringer, der blokerer daginstitutioner; soldater der på trods af megen negativ medieomtale ikke vil deltage i regeringens beskidte krige i Irak og Afghanistan - dette er nogle af de virkelige helte!!

Tid?

Hvor fanden bliver tiden af? Arbejde, lege med unger, spise, sove - og dagen efter gentages mønstret...

Godt man snart har ferie - så kan der sættes "have" foran arbejdet.

Mere Lenin?

Jeg overvejer lidt at lave lidt mere omkring Lenin. Baggrunden er, at jeg i en bog om den russiske revolution skrevet til folkeskolen/gymnasiet stødte på argumentet, at Lenin ønskede et parti af nogle få professionelle revolutionære.

Efter min mening er de to mest betydningsfulde skikkelser i den socialistiske tradition Marx og Lenin. Marx er grundlæggeren af den videnskabelige kapitalismekritik, og hans skrifter om økonomi, politik og et væld af andre områder danner grundlaget for den socialistiske verdensopfattelse der eksisterer i dag. Men på visse områder var Marx naiv (og fuld af rødvin). Han satte ganske rigtigt arbejderklassen i centrum for samfundsomvæltningen, men troede til det sidste, at revolutionen var lige om hjørnet, at et lille puf ville sætte en lavine igang.
Lenin var et analytisk og politisk geni (men i modsætning til Marx røvkedelig at have med i byen en fredag aften). Han veg aldrig fra målet om revolution, hans politiske analyser om klassekampssituationen var uovertrufne. Ser vi på situationen i Danmark i dag, er der ingen tvivl - der mangler sgu noget leninisme! Venstrefløjen famler rundt, og leverer den ene halvelendige analyse af den aktuelle politiske situation efter den anden, med dertil hørende halvelendig praksis - Muhammedkrisen og situationen i Libanon er glimrende eksempler på dette.

Men hvad menes egentlig med leninisme? Dette bringer mig tilbage til indledningen om de professionelle revolutionære, som Lenin ganske rigtigt formulerede i skriftet "Hvad må der gøres" fra 1902. Citatet er et af de mest brugte af borgerlige modstandere, når de skal kritisere kommunismen, og derfor findes det meget ofte i historiebøger rettet mod grundskolen. Problemet er bare, at den slags løsreven citatfusk giver et forvansket billede af Lenin. Situationen i Rusland 1902 var, at revolutionære arbejdede med livet som indsats, smuglede propaganda ind om natten, og var under konstant pres fra det hemmelige politi. Da den politiske situation ændres, ændres den måde hvorpå det revolutionære parti arbejder sig også. Sjovt nok forudså Lenin, at skriftet kunne misforståes, hvis det ikke blev læst med udgangspunkt i den historiske kontekst. Han anbefalede derfor en række tilhørende noter, da man senere startede på en oversættelse til andre sprog, men disse kom desværre ikke med.
Men hvis leninisme ikke er professionelle revolutionære, hvad er det så? Det er netop de spørgsmål, som jeg overvejer at undersøge lidt nærmere i fremtiden. Hvis jeg skal komme med lidt skud fra hoften, så handler leninisme for mig om følgende principper:

• Det revolutionære parti har ingen interesser, der ikke også er den samlede arbejderklasses interesser
• Det revolutionære parti er forankret i arbejderklassen
• Det revolutionære parti bygger sin strategi på en politisk analyse af den aktuelle klassekampssituation
• Det revolutionære parti er demokratisk fra top til bund

Jeg kunne måske finde flere med tiden, men dette er for mig det essentielle.

Hvad bliver det næste? Måske en gennemgang af "Hvad må der gøres"? Jeg er nemlig med tiden blevet mere skeptisk over for flere konklusioner i dette skrift. Det er fx også her Lenin beskriver den revolutionære avis som stilladset for opbygning af partiet. Der er ingen tvivl om det var rigtigt i 1902 (og 1990), men spørgsmålet er om ikke den teknologiske udvikling og adgang til massemedier, mobiltelefoner, internet osv. har givet revolutionære nye bedre redskaber i kampen mod undertrykkelsen? Kun fremtiden vil vise det...

PC

Teknik kan være noget forbandet noget. En kollapset harddisk indeholdende samtlige digitalbilleder har haft ødelagt meget godt humør. En redningsaktion er dog lykkedes, og samtlige billeder + andre dokumenter er sikkert på plads på ny harddisk samt brændt på DVD.

Aprospos harddisk, så var den gamle på 15 gb. Med lidt jævnlig oprydning lykkedes det altid, at friholde en 3-5 gb (omend digitalkameraet fylder godt på). Et defekt grafikkort fik hurtigt tankerne hen på en helt ny computer, der i mindste version stadig er mange gange større og hurtigere end den gamle, og snart var "dyret" indkøbt. Nu står jeg med 80 gb harddisk!! Hvad fanden skal jeg med al den plads? Ikke nok med det - jeg kan tilmed brænde DVD'er. På kun tre af disse skiver ville jeg have kunne presset samtlige af mine data ned (og vi snakker inkl. styresystem, programmer og Civ II). Men ok, XP fylder da også mere end gode gamle Win98 (selvom det er noget forpulet Microsoft crap!).

Nå jo, så er jeg forøvrigt blevet far igen...

Tony Cliff

Det er gået op for mig, at jeg har refereret en del til Tony Cliff på det seneste. Det skyldes udelukkende, at jeg pt. er inde i en "Cliff-periode". Jeg har det med at læse i temaer eller forfattere - den ene uge (eller rettere ferie) er det Lenin, den næste marxistisk økonomi - og i øjeblikket er det altså Tony Cliff.

Cliff var kendt for, at være en meget dygtig taler. Han kunne fange publikum med sine utallige anekdoter fra et langt liv som revolutionær, små historier som nok ikke er blevet dårligere med tiden. Jeg skal nok stoppe Cliff-citaterne, men vil dog afslutte med en af mine favoritter, ikke fordi den er morsom, men fordi den på glimrende vis sammenfatter IS-tendensens opfattelse af Sovjetunionen. Året er 1961, og Cliff var inviteret til at holde et oplæg om Sovjetunionen for den engelske "Socialdemokratiske Ungdom". Talen starter med følgende:

I cant speak of the Soviet Union because in Russia there are no soviets - they were liquidated by Stalin - and the country is not a union but an empire. The four letters USSR represent four lies: it is not a union; it is not a soviet; it is not socialist; and there are no republics.

Antisemitisme

Igen og igen skal man høre det samme pladder. Modstand mod Israel er det samme som antisemitisme - sludder og vrøvl. Det svarer til at sige, at modstand mod Mugabe er racistisk mod sorte...

Den virkelige forbryder er zionismen, der gennem sin modbydelige ideologi legitimerer staten Israel. Zionismen bygger på den antagelse, at jøder pr. definition bliver forfulgt, og derfor skal have egen stat - antisemitismen er altså livsnerven for staten Israel. Denne stat skal ligge, hvor den jødiske religion har sit udspring - samme sted som både kristendommen og islam. Zionismen udbygger modsætningen mellem jøder og andre folk, ved konsekvent at underkende de lange perioder hvor jøder har levet i fred med andre folkeslag. Racismen mod arabiske folk har været udtalt, siden de første tanker om staten startede. Fra åbenlyse ting som fordrivelsen af knap 1 million palæstiensere, til den systematiske undertrykkelse af arabere i Israel.

Staten Israel er en del af vestlig imperialisme. Startet som en engelsk koloni, og endt som en amerikansk militærbase. Som Reagan sagde i 1981: “With a combat experienced military, Israel is a force in the Middle East that is actually a benefit to us. If there were not Israel with that force, we’d have to supply it with our own.” Israel er fuldstændig uden sammenligning den største modtager af militær bistandshjælp i verden.

Zionismen er uden tvivl den største trussel mod jøder i dag. Den har misbrugt de forfærdelige jødeforfølgelser i historien - fra den russiske zar til Hitlers Tyskland - i legitimeringen af oprettelsen af en af de mest forbryderiske stater i det 20. århunderede. Konsekvensen af dette er åbenlys - hadet mod jøder har aldrig været større.

Læs endelig Tony Cliffs (der som bekendt er jøde og født i Palæstina 1917) beskrivelse af forholdene i Palæstina i dette link: http://www.socialistworker.co.uk/article.php?article_id=9309
yderligere kan anbefales hans biografi "A World to Win", hvor han mere detaljeret beskriver sin opvækst.

Hizbollah

Det er utroligt, som medierne igen og igen kan påstå, at konflikten i Mellemøsten opstod, da Hizbollah tog 2 israelske soldater til fange. Sludder og vrøvl!!

For 60 år siden bombede zionistiske gangstere et hotel i Palæstina - 92 døde. Bagmanden var Menachem Begin, der senere blev premiereminister i staten Israel. Her var han ansvarlig for israels blodige invasion af Libanon i 1982. Denne invasion var baggrunden for, at Hizbollah opstod - ikke som en terrororganisation, som det hævdes af zionister og vestlige imperialister, men som en frihedsbevægelse, der kæmper mod en besættelsesmagt.

I 2000 lykkedes det endelig for Hizbollah at fordrive Israel fra Libanon. Lad os håbe, at det endnu engang skal lykkes at fordrive dette terroregime fra Libanon og alle andre besatte områder. Hizbollah, og andre frihedsbevægelser der kæmper mod terrorstatens besættelser, har min fulde støtte.

Vrede

Jeg er vred. Jeg er faktisk ikke bare vred, jeg er rasende splitterravende arrig! Det sker heldigvis kun i begrænsede perioder, nemlig når jeg ser tv om situationen i Palæstina og Libanon.

Jeg bliver vred, når man ser de enorme flygtningestrømme, og de uendeligt mange tragedier hvert enkelt individ repræsenterer. Jeg bliver vred, når man ser folk blive begravet i massegrave. Jeg bliver vred, når civile israelere udtaler, at deres præsident endelig ikke viser tegn på svaghed. Jeg bliver vred, når jeg ser det israelske high-tech "leveret af USA" udryddelsesudstyr blive affyret mod civilbefolkninger. Jeg bliver vred, når medierne omtaler israelske soldater som værende "kidnappet", men israelerne selv "tager til fange" eller "anholder".

Når man er vred, tænker man ikke klart og handler impulsivt. Min impulsreaktion er, at jeg håber Israel bliver overdynget med Scud-missiler, at hver eneste tomme af denne terrorstat lægges øde, i ruiner. Jeg ønsker at de arabiske lande går sammen, uanset hvor reaktionære og modbydelige jeg normalt opfatter de regeringer, og én gang for alle sætter tingene på plads.

Efter en halv times tid er jeg heldigvis nede igen. Løsningen ligger ikke i drab på civile (eller andre). På trods af mange forsøg er løsningen heller ikke, at landenes ledere træffer aftaler, uanset hvor meget de smiler med Clinton eller andre imperialist-banditter. Løsningen ligger hos den israelske og palæstinensiske arbejderklasse. Når de indser, at alternativet til at få bomber i hovedet er at gå sammen, og i fællesskab fjerne magthaverne og dermed den beskidte politik de fører, så er nøglen til fred fundet. Jeg har aldrig i mit liv troet på en to-statsløsning, det er utopi. Den israelske stat må fjernes, og en ny statsdannelse må finde sted.

Stop dette vanvid!!!

Endnu engang ser vi Israel - denne terrorstat, denne illegitime nation - tilsidesætte enhver form for lov og ret. Med sit USA-finansierede militære isenkram myrdes uskyldige civile i hobetal.

Og igen er det tydeligt, at FN er handlingslammet. Trods gode intentioner blandt mange, afsløres FN igen som værende et redskab under kontrol af de rige lande. Vetoretten har utallige lig på samvittigheden. Er FN ved at gentage samme fiasko som Folkeforbundet? Noget kunne tyde på det.

Økonomi og statskapitalisme

Jeg har spekuleret en del over citatet fra Churchill og må jo nok indrømme, at der er et gram af sandhed i hans påstand. MEN, med én vigtig forudsætning, som jeg personligt ikke er enig i, nemlig at Stalins Rusland var socialistisk.

Hvis vi kigger på købekraften bag en gennemsnitlig arbejderløn, og sætter 1913 som indeks 100, får man følgende resultat:

1913: 100
1928: 151,4
1932: 129,7
1935: 51,4
1937: 64,9
1940 54,1

Frem til starten af 30'erne sker der altså en reel vækst i levestandarden, men denne vender så drastisk i de følgende år. Dette skal selvfølgelig ses i lyset af andre fakta. Det kunne jo være, at arbejderne var blevet dovne og ikke gad lave noget, hvilket kunne være en forklaring. Men ser man på produktiviteten igen med 1913 som indeks 100 fås følgende:

1913: 100
1928: 106
1936: 331,9

Så i 1930erne knokler arbejderne 3 gange mere end i 1913, men får kun det halve ud af det! Men hvor forsvinder produktionen hen? Svaret er simpelt - ti lden herskende elite og deres lakajer. Ser vi på stigningen i løn til officerer, så stiger lønnen fra 1934-1939 mellem 240 og 364 pct. (sjovt nok passer det perfekt med, at jo højere rang, desto større lønstigning - sammenligner man med USA i samme periode, vil en højtstående officer tjene ca. 7 gange mere end en menig soldat, i Rusland var tallet 53 gange højere!).
Ser man på kommunistpartiet, så var antallet af delegerede ved partikongressen med universitetsgrad som følgende:

1924: 6,5 pct.
1930: 7,2 pct.
1939: 21,5 pct.
1941: 41,8 pct.

Ved kongressen i 1934 var procentdelen af fabriks- og landbrugsarbejdere på 9,3 pct.!! Pointen er, at partiet ændrede sig fra at være et arbejderparti, til at være et parti bestående af eliten.

Kapitalismen blev ikke afskaffet i Rusland. Det stalinistiske statsbureaukrati overtog rollen som udbytter, som fabriksejer, og ejerskabsforholdet til produktionsmidlerne (som Marx korrekt havde kaldt "en juridisk abstraktion") blev ændret fra privat til statsejet. Men kontrollen med produktionsmidlerne var stadig uden for arbejdernes kontrol, og tilhørte nu en ny herskende elite.
Måtte jeg anbefale følgende link til opfølgning på et emne, som man i denne sammenhæng naturligvis kun overfladisk kan berøre. http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=514

Fodbold

Har lige set kampen mellem Portugal og Frankrig. Egentlig er jeg ret ligeglad, men hvis man skal se noget positivt ved udfaldet, så er det da, at man undgår en finale mellem Portugal og Italien. Hvis spillestilen på de to hold var fortsat og de havde mødt hinanden, så havde vi haft den noget uinteressante situation, at 22 spillere rullede rundt på banen samtidig, mens de ihærdigt appelererede for straffe- eller frispark.

Man har ønsket en hårdere linje overfor grove tacklinger o.lign., hvilket sikkert er udmærket, men hold op hvor havde det været endnu bedre, hvis den hårde linje var lagt i forhold til forsøg på at filme sig til frispark. Heldigvis hoppede dommeren ikke på det denne gang!

Topchefer og løn

Berlingske Tidende kan nu afsløre, at danske topchefer tjener alt for lidt. For ganske kort tid siden skrev jeg om horrible forhold for aktionærer, nu er det sørme cheferne der halter bagefter. Som John Mogensen sang "Der er noget galt i toppen" - og det er altså lønnen!

Historien er, at stakkels Dyremose bliver uretfærdigt behandlet, fordi han har fået minimum 34 mio. oven i sin fyreseddel. Det er ganske uretfærdigt, da lønnen i Danmark er helt urimelig lav, konstaterer Berlingske nu. Dyremose fik i år kun 11,3 mio i løn, hvilket giver en timeløn på 1290 kr, hvis han vel at mærke arbejder i døgndrift hele året rundt. Er arbejdstiden 37 timer om ugen, så svarer det til en timeløn på 5876 kr.

Hvordan skal nogen overleve på en sådan sulteløn?? Havde det været Brixtofte, så skulle han arbejde en hel time for at få råd til en enkelt flaske rødvin!

Demokrati og naturvidenskab

En kollega skulle for nylig præsentere indholdet af fysik/kemi-undervisningen for resten af medarbejderne og startede med at undskylde, da det jo nok kun ville være af interesse for lærere i faget. Dette medførte da også en del nikken i forsamlingen. Nu skal jeg jo som bekendt være på tværs og erklære mig aldeles uenig i påstanden - jeg vil tilmed påstå, at det burde have interesse for alle.

Spørgsmålet bliver, "hvorfor overhovedet have naturfag?" Ofte vil svaret være, at det er godt at have en smule kendskab til den fysiske verden og dens love, hvilket man naturligvis ikke kan være uenig i. En sjælden gang kan man også høre, at det skal man bruge på gymnasiet, hvilket straks får undertegnede til at krympe tæer. Mit eget svar vil derimod være, at naturfag er en vigtig del i en demokratisk dannelse.

Normalt associeres dannelse med de humanistiske fag. Det er vigtigt at have læst nogle af de store forfattere, så man har en smule kulturel dannelse, og kan snakke med ved middagsbordene, hvis samtalen skulle komme til at omhandle Karen Blixen eller Johannes V. Jensen. Demokrati er noget man hører om i samfundsfag, og er vist nok noget, der primært praktiseres i folketinget eller ved valg. Fair nok, det er en lidt karrikeret beskrivelse, men ikke desto mindre vil man blive overrasket over, hvor mange der rent faktisk kan tilslutte sig denne beskrivelse.

Men hvordan giver naturfag så demokratisk dannelse? Og lad mig så lige slå fast, at det giver de heller ikke automatisk - undervisningen skal nemlig bygge på et minimum af videnskabelige principper, nemlig i den del der omhandler, hvordan vi tilegner os naturvidenskabelig viden. Naturvidenskaben opererer nemlig ikke med absolutte sandheder. Videnskabmænd har lært af historien og ved, at den viden vi har i dag, kan vise sig at være totalt forkert. Nye måleinstrumenter, nye forsøg og teorier har gang på gang vendt op og ned på vores forestillinger om verden - og gør det til stadighed. Når en naturvidenskabelig bog er skrevet, så vil antallet af "fejl" vokse proportionalt med tiden. Naturvidenskaben beviser ikke, men modbeviser. Jeg kan ikke bevise tyngdekraften som en absolut sandhed. Jeg kan påvise, at den gælder her og nu (når jeg taber en bog), men jeg kan ikke definitivt påstå, at næste gang jeg taber bogen, så vil den ikke blive svævende (jeg er heller ikke idiot, og sandsynligheden er meget tæt på 100 pct.).

I naturfagene (bør man!) skabe viden ved, at man først opstiller en eller flere hypoteser (hvad tror vi, der sker?), efterprøver disse ved et eksperiment (hvad ser vi, der rent faktisk sker?), og efterfølgende diskuterer vores resultater, for evt. at opstille nye hypoteser (hvorfor skete det, og kan vi måske ændre udfaldet??). Denne metode er efter min mening hjørnestenen i en demokratisk dannelse. Giv mig en biologibog der er ti år gammel, og jeg skal nok finde fejl. Giv mig en der er tyve år gammel, og jeg kan finde endnu flere fejl. Giv børnene en naturvidenskabelig grundforståelse, og de vil kunne argumentere mod alle de paphoveder, der render rundt og påstår, at de repræsenterer en endegyldig sandhed.

Alien

Har tidligere nævnt, at Alien er en af mine helt store favoritter. Sad lige og læste lidt på IMDB.com, hvor man bl.a. kan se, hvor skuespillerne ellers har medvirket.

Sigourney Weaver behøver ingen introduktion, ud over Alien-filmene er hun vel mest kendt for Ghostbusters. En kæmpe kvinde der kunne knuse ens krop med lillefingeren - pas på!

Tom Skerrit er også kendt for et utal af roller (137 på IMDB) i film og serier. En af mine favoritter er Robert Redfords "Ved floden", hvor han for alvor viser sine færdigheder som karakterskuespiller (hvilket en ung Brad Pitt i øvrigt også gør).

John Hurt var uheldig at få en "alien-ud-af-kroppen-oplevelse". Han har også set hærget ud som Winston Smith i "1984" og et utal af andre. Personligt husker jeg ham fra min barndom, som Jim Hensons The Storyteller.

Harry Dean Stanton var den første, der blev "ædt" af den store alien. Han er kendt fra mange biroller. Jeg husker ham bedst som Brain i den lidt fjollede "Flugtaktion New York", hvor han spiller over for en endnu mere fjollet Kurt "call me Snake" Russel.

Ian Holm gjorde det rigtigt godt som usympatisk robot. Han har haft ganske store roller, fx som mærkelig munk der redder verden i "Det 5. element", Bilbo i "Ringenes Herre"-filmene, psykopatisk massemorder i "From Hell" og ikke mindst bong-kammerat (eller sådan noget?!) med Peter Robocop Weller i den mildest talt syrede "Naked Lunch".

Veronica Cartwright fik sine nerver i ro, men blev alligevel ædt. Hun har faktisk også haft et hav af biroller, specielt i forskellige serier. Husker hende dog bedst, som en af de snerpede (og uheldige) koner i "Heksene fra Eastwick".

Yaphet Kotto blev ædt samtidig. Spillede Kananga i James Bond filmen "Live and let die", og har ellers haft roller i bl.a. Hill Street Blues, men jeg kan ikke huske ham...

Helen Horton lagde stemme til computeren (Mother), og har spøjst nok været med i en del Benny Hill samt Superman 3.

Bolaji Badejo spillede såmænd hovedrollen som Alien. Han har sjovt nok ikke været med i noget andet, men med sine 2,18 var han perfekt i rollen, og blev straks antaget da instruktøren mødte ham på en bar i Afrika (ifølge rygtet).

Ridley Scott instruerede, og han er jo unægtelig berømt. Gladiator, Thelma & Louise, Blade Runner - for ikke at nævne affald som Black Rain og Legend er alle film instrueret af ham.

Trafik

Der findes ikke noget mere irriterende, end folk der konstant skal kommentere andres kørsel i trafikken. Ikke desto mindre oplever man tit, at bilister opfinder egne regler - til fare for alt og alle. Jeg vil derfor irritere lidt, ved at give en kort reminder omkring to basale punkter i forbindelse med kørsel af motoriseret køretøj, som jeg i dags datos morgentrafik har erfaret, åbenbart ikke er en del af en større kollektiv bevidsthed.

Blinklys og rundkørsler
Et blinklys er monteret bilen, for at man kan give oplysninger til andre trafikanter, om man har til hensigt at foretage et sving. I rundkørslen gives altså signal, når man ønsker at forlade denne, til fordel for en af forgreningerne (dette sker heller ikke altid, men det er en anden historie). En rundkørsel er også så smart indrettet, at man kun kan køre højre om. Dette betyder, at man ikke skal signalere med blinklys, når man drejer ind i rundkørslen. Signalet er i bedste fald overflødigt (hvor skulle man ellers dreje hen??), og i værste fald - som i mit eget tilfælde i dag - giver det fejlagtig besked om, at man ønsker at dreje ud af førstkommende vej.
I det hele taget er blinklys noget af det mest misbrugte i trafikken. Andre typiske eksempler er folk, der blinker, når de kører ind på motorvej med fletteregel (her signalerer blinket, at man straks ønsker at lægge sig i yderbanen), og folk, der er standset ved vejkanten, og holder med blinklyset tændt mens de venter på et hul i trafikken til at komme tilbage (blinklys signalerer at man drejer nu - kommer man kørende på en vej, og en parkeret bil blinker, burde man klodse bremserne, da det burde signalere, at personen ikke har set dig. Men vi har vænnet os til, at alle laver deres egne regler, derfor laver vi selv egne regler, og vi har nu ingen objektiv måde at bedømme, om vi er blevet set, eller uheldet venter forude!).

Vejkryds og myldretid
Næste eksempel er heldigvis ikke farligt, men kun til stor gene. Når man kører ud i et lyskryds, så laver man automatisk en kontrakt med alle ens medbilister, hvor man garanterer, at man også kan komme helt over. Man skal altså ikke køre ud i krydset, bare fordi der er grønt, men også være sikker på, man kommer helt over. I myldretidstrafikken vil der ofte være kø på den anden side, og gang på gang oplever man folk, der holder midt ude i krydset, når der igen skiftes til rødt, fordi de har parkeret hjernen derhjemme, og bevidstløst kører frem, når der er rødt - og så kan vi alle vente, mens de spærrer for den tværgående trafik!

Skulle nogen være uenige i disse udlægninger, er man selvfølgelig velkommen til at kommentere, men så beder jeg til, at man henviser til køreskolens teoribog for alternative tolkninger af reglerne. Der er en grund til, at teoriprøven skal være bestået, før man lukker folk ud i trafikken.

Codan

En gang i mellem får jeg forvildet mig ind på DRs pengesektion. Dette giver altid et fremragende indblik i kapitalismens virkemåder. Et af dagens store emner er Codan, der rigtig har gang i forretningen. Aktionærerne ønsker flere penge (ganske forståeligt, aktionærer har altid levet i udkanten af samfundet, grænsende til det acceptable i et så rigt samfund som det danske. Adskillige Codan-aktionærer er bl.a. set i S-togene, hvor de sælger de hjemløses blad "Hus forbi" og tigger en to-krone til en kop kaffe), så Codan har straks iværksat en plan, hvor de skal opkøbe for én milliard kr. aktier og årligt spare 275 mio. på driften. Besparelsen findes bl.a. ved, at 350 ansatte skal afskediges (igen et ganske fornuftigt træk. Ansatte er kendt for at være støjende, holde lange pauser, tisse på toiletbrættet og kræve mere i løn. Så ud med dem!)

Opskriften på succes er altså ganske enkel:

1. Køb aktier
2. Fyr nogle ansatte
3. Sælg aktier
4. Gentag punkt 1-3 i nyt firma

Jeg har tidligere plæderet for, at kongehuset burde omdannes til aktieselskab. Set i lyset af denne metode, må jeg indrømme, at jeg er mere begejstret for ideen end nogensinde før - hvem skal vi mon fyre?

Ekstra Bladet

Så lige Bent Falbert fra Ekstra Bladet i tv. Sagen handlede om, at hende fra Aqua havde været fuld i en limousine, og chaufføren blev stoppet og anholdt for spritkørsel. Denne historie havde været på forsiden af avisen i mandags, og det brød en eller anden sig ikke om (vist nok hendes mand?!), da han mente historien ikke havde hold i virkeligheden. Så langt så godt.

Det undrer mig dog, at journalisten i programmet ikke stiller det oplagte spørgsmål: I en tid med Irakkrig, Darfur, velfærdskamp i Danmark mv., hvorfor fanden skal noget så tåbeligt som udslidte poptøser på forsiden af aviserne?? Er der ikke grænser for, hvor meget dumhed danmarks befolkning skal udsættes for?? Sådanne tilfælde af "forbrydelser mod intellektet" burde for alvor sætte debatten om grænser for ytringsfrihed på dagsordenen.

Må de kvæles i eget ævl og ligegyldighed!!

V element

Forstår ikke, hvorfor Luc Bessons "Det femte element" slet ikke figurerer på føromtalte top 100. Den er da ganske underholdende, og meget bedre end en række af de ret elendige film de ellers har på. Og så er Gary Oldman som sædvanlig fremragende!

Top 25 SF-film

Faldt lige over en interessant side. Online Film Critics Society har lavet en liste med deres bud på de 100 bedste SF-film. Jeg vil kort kommentere de 25 første i omvendt rækkefølge:

25 A.I.: Artificial Intelligence (2001)
Har faktisk ikke set den – gad heller ikke da den var i tv, men det var måske en fejl?!
24 La Jetee (1962)
What? Aldrig hørt om den!
23 Bride of Frankenstein (1935)
Den er i hvert fald underholdende. Boris Karloff er stor!
22 King Kong (1933)
Har aldrig været min kop te.
21 12 Monkeys (1995)
YES – fed film!
20 Contact (1997)
Nu må de holde op – den er røvkedelig!!
19 Dark City (1998)
Kender den vist ikke?!
18 Planet of the Apes (1968)
En klassiker, uden tvivl.
17 Invasion of the Body Snatchers (1956)
Igen en klassiker, men hele ”Body Snatcher”-temaet i mange film har altid irriteret mig.
16 Terminator, The (1984)
Har det lidt ambivalent, synes den var fed som 10-årig, men holder den?
15 Terminator 2: Judgment Day (1991)
Synes faktisk den første var bedst.
14 Day the Earth Stood Still, The (1951)
Spøjs film, men er den ikke ufrivillig komisk i dag?!
13 Back to the Future (1985)
Nej, nej, nej. Har altid syntes de var dybt latterlige!
12 Matrix, The (1999)
FED FILM
11 Aliens (1986)
Rendyrket action, elsker Alien-universet, men så er den heller ikke bedre.
10 Alien (1979)
Den fedeste Alien-film. Mørk, dyster, uhyggelig, og uden alle de action-stunts der prægede de senere film.
9 Clockwork Orange, A (1971)
Lidt for eksperimenterende til min smag. Bogen er også ulæselig.
8 Close Encounters of the Third Kind (1977)
Endnu en klassiker. Helt enig!
7 Brazil (1985)
Pinligt – jeg har faktisk ikke set den.
6 Metropolis (1927)
Uden tvivl banebrydende, men helt ærligt, man ser den af pligt og kun en gang.
5 E.T.: The Extra Terrestrial (1982)
Den har haft sin storhed. Vi gider ikke se børn og nuttede aliens.
4 Star Wars Episode V: The Empire Strikes Back (1980)
3 Star Wars Episode IV: A New Hope (1977)
Er vild med de GAMLE SW-film. Rendyrket eventyr i rummet.
2 Blade Runner (1982)
Forstår ikke, hvorfor så mange synes, den er så god (den er da ok, men ikke mere)?
1 2001: A Space Odyssey (1968)Enig, det er den bedste film. Og efterfølgeren var heller ikke dårlig! Hvorfor fik HAL 9000 ikke en Oscar??

Negativitet?!

Det gik lige op for mig, at jeg primært har beskæftiget mig med dårlige film og dårlige øl - det er sgu for trist. I disse "kanon-tider" skal vi jo netop finde favoritterne. Jeg vil i den kommende tid få udarbejdet et par lister over netop øl og "science fiction"-film og måske et par andre kategorier?!
Jeg kan dog allerede nu fortælle hvilke der i hvert fald vil indgå. Det drejer sig om: Guiness, Kilkenny, Grottenbier, Sct. Bernardus Priori, Alien, Rumrejsen 2001 og Matrix.

Transport

Dansk erhvervsliv går muligvis en svær tid i møde. Det bliver sværere og sværere at få transporteret varer rundt i landet. Der er for få lastbiler (og chauffører), trafikken omkring de store byer er så belastet, at det reelt medfører store flaskehalse, transportfirmaerne er ved at nå maks. kapacitet, så nye kunder kan risikere at blive afvist, hvilket igen fører til langt højere priser.

Så er vi godt nok nogen, der kan huske hvordan DSB-Gods blev ødelagt for år tilbage (arbejdede der faktisk selv i en kort periode). Transporten på skinner skulle over til lastbilerne i udliciteringen og privatiseringens hellige navn. Arbejdspladser og miljø blev ofret til fordel for profit, det kunne slet ikke betale sig.

Havde der bare været en gnist af hjernekapacitet blandt dem, der traf beslutningen, så var den nuværende situation aldrig opstået - men hvem påpeger det??

Vorsprung durch Technik?

Nej, det er ikke en bilreklame. Men vi har investeret i nyt "legetøj". En defekt HP-Deskjet og en gammel slidt laserprinter (Oki OL-400e - en klassiker, købt i 1993 for 5000,- og har spyttet i tusindvis af A4-sider ud) er blevet udskiftet med en fælles maskine - Canon Pixma MP800 - der yderligere kan scanne, fotokopiere samt udskrive billeder direkte fra hukommelseskort eller gamle negativer.

Internt sprog?

Vi kender det alle godt, at når to personer samtaler sker det i referencerammer, der hvis de er ukendte for udeforstående, så vil samtalen lyde som volapyk. Følgende samtale skabte et lettere desillusioneret udtryk i konens ansigt:

Søn: Skal vi spise blæksprutten?

Far: Kan vi det uden en fluesmækker?

Søn: Neeeej - vi må bruge krabben.

15 sekunders pause

Søn: Krabber kan ikke save brænde!

Vinokourov

Læste lige på Velonews, at Vinokourov ganske rigtigt er i gang med at træne til Tour de France. Han mener, at chancerne for sejr aldrig har været større og har derfor ikke deltaget i en lang række af forårets løb.

Få nu overstået det åndssvage boldskubberi, så vi kan komme til de seriøse sportsgrene!

Kommentarer

Hovsa, opdagede lige, at muligheden for at kommentere de enkelte indlæg var slået fra. Her håbede jeg, det skyldtes, at ingen gad læse mine skriverier.
Vi holder vejret, slår kommentarfunktionen til, og satser på det ikke ændrer det store...

Film

Jeg synes ret ofte, at man har behov for at bedøve hjernen efter en hård arbejdsdag. Til dette formål fungerer film i fjernsynet ganske godt. Et nyligt smut til videobutikken (eller hedder det nu en DVD-butik??) gav dog en fangst, der i langt højere grad kunne sætte hjernen på standby, end meget andet jeg længe har set.

Starship Troopers 2
Ok, den første film var ganske elendig. Et mærkeligt fascistisk fremtidssamfund bliver angrebet af grumme insekter, og vi håber i øvrigt alle dør, da skuespillet er elendigt. Men jeg har et eller andet med SF-film, så 2'eren skulle da ses. Dette var en fejl! De eneste to sekunder der er værd at se, er hvor en af personerne i kraftig forrådnelse slæbes afsted, hans ene ben falder af, hvorefter han udbryder: Hov, jeg tabte min sko. Nej, det var ikke sjovt, men sammenlignet med resten af filmen, var dette faktisk højdepunktet.

Dark Waters
Efter skuffelsen med Starship Troopers glædede jeg mig til næste film, Dark Waters. Jeg havde aldrig hørt om den, men billedet på forsiden af en stor haj kombineret med ordet muterede i beskrivelsen, gav store forventninger. Hvis bare den var halvt så god som "Deep Blue Sea", ville jeg være underholdt - men nej! Først og fremmest var hajerne dårligere animerede end fiskene på min screensaver. Dette kunne måske blive tilgivet, hvis de åd en masse mennesker på en underholdende måde - men nej! Filmen var af den type, hvor man ikke rigtigt følte den overhovedet var kommet igang. Var der en spændingskurve? Hvad rager det mig om hovedpersonen har komplekser over sin forsvundne far - hop nu bare ned i bassinet, og tag hende den halvnøgne med. Filmen er røvkedelig! Heldigvis fik jeg set Jaws i fjernsynet den anden dag - se det er sgu en haj (ok, den er måske en smule stiv i det, når den "sejler" forbi båden)! Bare synd den døde...

Vi venter spændt...

...på at se hvordan det går til dette års Tour de France.

Vi satser på, at Ivan Basso har brugt al energien på at vinde Giro'en, og at Vinoukorov træner specifikt til touren. Er dog lidt bekymret efter den kedelige dopingskandale i Liberty Seguros (nu bare Würth!?), men omvendt kan det betyde, at Vinoukorov er klar holdkaptajn, nu da Roberto Heras er udelukket - svært at finde ud af hvad der egentlig foregår.

Biologiprøve

Så har den meget omtalte skriftlige biologiprøve i folkeskolen haft sin debut, og det har medført en del kritik.

Mest medieomtale har handlet om, at prøven blev afviklet over flere dage, da serveren, prøven lå på, ikke kunne klare samtlige 9.-klasseselever i DK samtidig. Prøven kunne af gode grunde ikke være identisk, men omvendt ville for store forskelle gøre prøverne usammenlignelige.

Morsomt blev det dog, da flere lærere på de senere dages prøver undrede sig over, at man alligevel havde brugt den samme prøve. Henvendelse til ministeriet gav svaret, der var ikke tale om samme prøve. Frem med luppen - og ganske rigtigt, der var forskel! Forskellene på prøverne bestod dog i, at en landmand havde skiftet navn (var vist tilmed blevet kvinde, så der er slet intet at komme efter), en tomat var blevet til en agurk osv.. På trods af historier om elever, der fortalte, de havde set de første opgaver, og derfor scorede topkarakterer på andet sæt, blev kritikken pure afvist i ministeriet.

I den forbindelse har jeg et fremragende forslag. Til næste år ændres de samme ord. Landmanden kunne fx hedde Ibrahim (spændende etnisk indslag, der ville tilgodese tosprogede elever), og agurken kunne være aspargeskartofler. På denne måde kan jeg garantere to ting: Det bliver meget nemmere og billigere at lave prøven (ud med biologer og andre "smagsdommere"), og vi vil med garanti score rigtigt højt i biologi, hvilket vil pynte på de næste PISA-rapporter.

Radikale igen igen..

Har netop været en smut forbi Det Radikale Venstres hjemmeside, hvor Marianne Jelved svarer på vigtige spørgsmål:

Hvorfor forlader DRV pludselig det nære samarbejde med Socialdemokraterne?Socialdemokraterne fører efterhånden på en stribe vigtige områder den samme politik som VK. DRV beslutter derfor på et gruppemøde d. 7. april at frigøre sig fra samarbejdet med S. Det gælder bl.a. skattestop, familiesammenføringsreglerne og skolepolitik.

Kritik af Socialdemokratisk højredrejning er altid godt, men er der gode alternativer??

Er det fordi en højrefløj i partiet har presset en ændring af kursen igennem?
Nej, men det er selvfølgelig ingen hemmelighed, at f.eks. Naser Khader i interviews har givet udtryk for, at vi ikke pr. automatik skal afvise at samarbejde med de borgerlige partier.

Og her har vi den fremragende pointe: Socialdemokraterne fører for borgerlig politik, derfor klipper vi båndene, for at kunne samarbejde med de borgerlige??!!

Endelig er de radikale tilbage i den gode gamle slingrekurs, som gjorde dem berømte i 80erne. Ok, man skal også være fair, og Jelved kører en ret konsekvent linie, der måske kan trække S væk fra regeringen, men spørgsmålet er, om baglandet (eller resten af partitoppen) ikke vil falde for ideen om en VKR-regering?!

Av for den...

SMASK .......... hvad var det?
SMASK .......... der var det igen!
SMASK .......... hvad er det for en lyd??

Det er da bare de radikale, der får lussinger i seneste meningsmåling. Så kan de lære ALDRIG mere at sige VKR igen!!

HUSK - VK er sygdommen! Dansk Folkeparti er bare det snask, man trykker ud af såret.

Rumsfeld

Hvor var det dog lækkert at se Donald Rumsfeld på tv. Ikke fordi han er specielt køn eller på anden måde attraktiv, men fordi han ikke kunne tale sig ud af det faktum, at han fyldte den amerikanske befolkning med løgn og latin, da han påstod Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben og forbindelser til Al-qaeda. Gang på gang rejste folk sig op og råbte "løgner" og andre slagord. Opbakningen til krigen har aldrig været lavere i USA, således at kun én tredjedel af befolkningen støtter op om besættelsen.

Lad os håbe 2006 bliver året, hvor USA genoplever kampen fra 1968, og Irak bliver deres nye Vietnam. Nu mangler vi bare de danske soldater: TAG HJEM - DESERTÉR - OPRØR, OPRØR, OPRØR!!!

Boeing??

Troede næsten et mindre passagerfly havde forvildet sig ind i stuen. Det viste sig i stedet, at være en "jordhumle" (Bombus terrestris), der næsten var større end min tommelfinger. Imponerende dyr!
Efter endt fotosession, blev den selvfølgelig nænsomt hjulpet ud ad vinduet.

Forår

Så er foråret for alvor slået igennem. Endelig, må man sige. Det har været til tider været bidende koldt indtil videre, specielt om natten. Så haven skal startes op, en del er sået, men kun noget er værd at vise frem endnu.

Her er tomatplanter, nye chili-sorter (ved ikke helt hvad der er hvad, da frøene kom i en blandingspakke, så det bliver spændende) samt flotte blomster på et af de nye nektarintræer.

Murværk

Så er Hilary Clinton (kendt af de fleste som mulig kandidat til en kommende præsidentpost og gift med tidligere præsident og cigarrygende Serbien-bomber Bill) kommet med en fantastisk plan, der givetvis vil tiltale en del amerikanske murerfirmaer.

“As for how to stem the tide of illegal immigrants, ‘A physical structure is obviously important,’ she [Clinton] said,” the News reported. “‘A wall in certain areas would be appropriate,’ as long as it was not a ‘dumb wall’ that could be scaled or tunneled. Advocating ‘smart fencing,’ she added, ‘There is technology that could be in the fence that would spot people coming from 250 or 300 yards away and signal patrol agents who could respond.’” The separation wall Tel Aviv is building between the West Bank and Israel might help guide Washington, Clinton stated.

Jeg synes, der har været alt for meget negativ omtale af mure generelt, ikke mindst pga. den meget berygtede og nyopførte israelske. Og det er da beundringsværdigt, at Hilary ikke lader sig skræmme af den slags, uanset hvor tåbelige, nationalistiske og fremmedfjendske hendes udtalelser nu engang er.

Nu har en mur jo den vidunderlige egenskab, at den ikke bare kan holde folk ude (som den kinesiske), men også inde (som den i Berlin). Den sidste egenskab, mener jeg, er den vigtigste, som vi bestemt ikke bør holde os for gode til ikke at udnytte.

Jeg tror derfor, at jeg snarest vil kontakte Byggefagenes Samvirke med henblik på at få opført en mur omkring følgende: Dansk Folkepartis folketingsgruppe, Christine Antorini, Indre Mission, de økonomiske vismænd samt Lotte Heise i vaskepulverreklamer.

Danmarks værste

Danmarks værste bilist, Danmarks værste handyman og Danmarks værste ægtemand.

Man savner virkelig en tv-pris for kategorien Danmarks værste tv-program - men det ville nok ende med dødt løb?!

"Pas på"-øl

Når man drikker forskellige øl, så sker det naturligvis, at man af og til falder over nogle man ikke kan lide. Nu er smag og behag selvfølgelig forskellig, men her er dog et lille udvalg af øl, jeg bestemt mener, man skal passe på at købe for mange af, hvis man ikke har prøvesmagt dem først.

Rød Ale fra Aarhus Bryggeri. Jeg får kraftige associationer til Lambrusco (eller hvordan jeg tror det smager - rører aldrig den type "sodavands-vin")

Pumpkin Ale fra Post Road. Amerikansk øl der er tilsat græskar - og det smages tydeligt!

Enkens anden lyst fra Refsvindinge. Øl med smag af æblemost fungerer ikke for mig.

Adelscott. Spændende fransk øl tilsat whiskeymalt. Desværre smager det modbydeligt.

Forsøgsbryg nr. 23 a fra Thisted Bryghus. Enkelte vil elske den, resten vil mene den bedre egner sig som komponent i asfalt eller til at tætne træbåde med.

1698 Celebration Ale fra Shepards Neame. Jeg kunne have taget mange andre med, men de der tynde frugtagtige ales fra England, er altså ikke særlig gode. Er sikkert fortrinlig i sammenhæng med deres modbydelige Christmas Pudding.

Forår

Så kom foråret, og ukrudtet er så småt ved at komme op i haven. Har lagt nogle kartofler, plantet to nektarin-træer, slået seks majsplanter ihjel med kulde, væltet en krukke med basilikum - ved ikke om en enkelt plante eller to alligevel klarer den - har flyttet de gamle chiliplanter ud og har en masse små nye på vej sammen med tomatplanter, der også er til forspiring. Oregano kan jeg ikke få til at gro, og jeg har agurkeplanter til den overdækkede terrasse.